Marketing Coordinator
Opgaverne er mange og forskellige
Du vil bl.a. komme omkring:
- Webarbejde (oprettelse af nye landingpages samt vedligeholdelse og optimeringer)
- Grafiske opgaver som flyers, produktblade, brochurer m.m.
- Video – optagelse og redigering
- Derudover en masse andre koordinerings-/assistance-opgaver afhængig af dine kompetencer, men det kan f.eks. være hjælp til messeplanlægning, sparring og implementering af digitale løsninger, bestille merchandise og meget andet.
Dine faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du som minimum har disse faglige kvalifikationer:
- Har nogle års erfaring med tilsvarende opgaver – kendskab til B2B-salg og medicinsk udstyr er en fordel
- God erfaring med web-arbejde og HTML/CSS og CMS-systemer
- Gerne kendskab til GA4 + SEO/GEO
- Erfaring med videooptagelser og tilhørende redigering
- Har god brugererfaring med Adobe InDesign og godt kendskab til Photoshop
- Er flydende i engelsk og dansk
Mere om dig som person
Vi har et tæt samarbejde med flere interne afdelinger, men især med vores ind- og udenlandske salgsafdelinger og til tider også direkte med vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, serviceorienteret og kommercielt tænkende.
Du er udadvendt og kommunikerer ubesværet med kolleger såvel som kunder på alle niveauer i organisationen. Samtidig er du handlekraftig, selvkørende og nysgerrig på nye emner. Du trives med at have mange opgaver kørende sideløbende, formår at holde styr på detaljerne, og du har en struktureret tilgang til dine opgaver – som du for øvrigt er god til at prioritere.
Sidst men ikke mindst er du kvalitetsbevidst, ansvarsbevidst og motiveres af at afslutte dine opgaver, og du finder det naturligt at løfte i flok.
Om os
Vi er en virksomhed med en flad, åben struktur, med kort fra tanke til handling. Vi prioriterer frihed under ansvar, og vi synes, det skal være sjovt at gå på arbejde. Dine kommende kollegaer er dygtige og engagerede, og vi er gode til at grine sammen. Desuden tilbyder vi løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, gode kantineforhold og sociale arrangementer.
Apply for position
Ansøgning
Lyder dette som noget for dig, så send os gerne din ansøgning hurtigst mulig, da vi løbende afholder samtaler.
Du vil referere til Charlotte Hanfgarn, Marketing Manager, som du er velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Hun træffes på tlf. 9215 1612.